Russisk/dansk ordbog til iPod



En af undermenuerne i "Ekstra"-menuen på nye iPod's er "Noter". Denne giver mulighed for at lagre små tekststumper (på højst 4096 tegn hver; højst 1000 noter i alt) som man kan bladre i med hjulet.


Ordbogen består af to ting: 770 iPod noter og 3690 mp3-filer.



Eksempel på opslag i den dansk/russiske ordbog:







Eksempel på opslag i den russisk/danske ordbog:






Installation


For at lægge noterne på iPod'en skal du først tilslutte iPod'en og vælge iTunes-indstillinger->"iPod"->"Slå brug af disk til". Åbne iPod'en som om det var en harddisk (i Finder eller Explorer), bladre til mappen "Notes" og kopiere indholdet af zip-filen "Noter.zip" derind. Herefter kan du fjerne hakket ved "Slå brug af disk til".


Mp3-filerne finder du i "Gloselyde.zip". Bemærk at noterne godt kan bruges uden at overføre mp3-filerne til iPod'en, hvis man kan undvære udtalen.


Du kan lægge "Noter"-menupunktet på hovedmenuen ved at gå ind i "Indstillinger" på selve iPod'en, vælge "Hovedmenu" og sætte "Ekstra"->"Noter" til "Til".



Brug


For at slå op i ordbogen skal du vælge "Noter" og herefter en af de to ordbøger " Dansk-Russisk Ordbog" eller " Russisk-Dansk Ordbog". Der er et foranstillet mellemrum for at få ordbøgerne til at stå øverst.


Ordene står angivet hierarkisk. Den maksimale dybde for danske ord er 6 og for russiske 4.


Det dybeste niveau er selve gloselisten. Ord med en bjælke under (tyk understregning) har tilknyttet lyd.



Ophav


Lyde og gloser stammer fra Den Russiske Glosetræner. Gloserne er udvalgt og kommenteret af: Birgitte Hertz, Jette Wilms Jensen, Kirsten Holm Hansen, Henrik Lærkes og Henrik Møller. Lydene er indtalt af Ljudmila Trier; lydindspilningen er betalt af Programstøtteordningen under Undervisningsministeriet.



NB: Ordbogen er kun afprøvet på en iPod nano, men burde virke på alle nyere iPod's.


Jens Jakob Jensen, 1. oktober 2005